VELKOMMEN TIL HERLEV SVØMNING
Undervisningskoncept i svømmeskolen I Herlev Svømning arbejder vi fra Svømmeskolekonceptet ’Min svømmebog’, som bruges på alle vores svømmeskolehold. Vi har valgt et samarbejde med DGI om svømmeskolekonceptet, fordi det passer godt til de mål, vi har med vores undervisning i Herlev svømning: at alle børn lærer at svømme og være trygge i vand. Samtidig lægger vi stor vægt på, at børn lærer at svømme korrekt allerede fra starten, hvilket konceptet, der tager udgangspunkt i de grundlæggende færdigheder, giver optimale muligheder for.
Alle børn på svømmeskole 1-2-3 og 4 får deres personlige svømmebog: ”Min Svømmebog”. Bogen bruges til at synliggøre børnenes udvikling af deres svømmefærdigheder og er baseret på et system, hvor børnene på fire planlagte mærkedage i løbet af sæsonen får mulighed for at få det klistermærke, der hører til hver svømmeprøve. Derudover er der også sjove opgaver i svømmebogen, bogen giver god mulighed for at tale om forskellige situationer, man kan opleve ved og i vandet og den giver jer som forældre en rigtig god mulighed for at følge børnenes udvikling. Mærkedage fremgår af vores aktivitetskalender. Hvis man ikke kan deltage på en mærkedag, vil der være mulighed for at tage mærket på den følgende mærkedag eller på en af vores to opsamlingsdage. Datoer for mærkedage fremgår af aktivitetskalenderen.
Man får kun en bog udleveret, så det følger barnet i hele forløbet. Mister man sin bog, kan man købe en ny for 100 kr
En anden stor del af undervisningen i vores svømmeskole udgøres af målene i vores Delfinprøver. Udgangspunktet for Delfinprøverne er ligeledes arbejdet med de grundlæggende færdigheder, men da Delfinprøverne markerer afslutningen på sæsonen, har de størst fokus på bevægelsen – altså at børnene i løbet af sæsonen er blevet i stand til at bevæge sig fremad i vandet.
Delfinprøverne uddeles hvert år i maj måned
Omklædning i Herlev badet
Du kan gå til omklædning 15 min. før dit hold starter.
Omklædning foregår efter følgende vejledning: • Fædre klæder om i drengeomklædningen og færdes ikke i pigeomklædningen. Skal far og datter klæde om samtidigt kan piger under 7 år klæde om i herreomklædningen, men ellers sker omklædning separat. •
Mødre klæder om i pigeomklædningen og færdes ikke i drengeomklædningen. Skal mor og søn klæde om samtidigt kan drenge under 7 år klæde om i dameomklædningen, men ellers sker omklædning separat. •
Forældre benytter kun badefaciliteterne, når de selv skal deltage i svømmeundervisningen. Omklædningsfaciliteterne må altså ikke benyttes, hvis man ikke er betalende medlem og dermed ikke skal deltage i svømmeundervisningen. •
Afvaskning i bruseren sker uden badetøj og med brug af sæbe. Også når man har været på toilettet, og skal i bassinet igen. •
Færden i barfodsområder foregår uden sko eller med indendørs fodtøj.
Der er skabe i omklædningen, som kan låses ved brug af 20 kr.
Både i omklædningsrummene og i svømmehallen, vil vi i øvrigt meget gerne opfordre til at rydde op efter sig selv, benytte skraldespande til affald, gå i stedet for at løbe og undgå råb og skrig, for så er det meget sjovere for os alle sammen at være i svømmehallen.
Fotografering Vi er klar over at det er fristende at fotografere barnets første gang i vandet, de gode oplevelser og skønne smil, men vi gør opmærksom på, at fotografering ikke er tilladt hverken i svømmehal eller omklædningsrum. I kan kontakte klubben og lave en særlige aftale, men ellers henstiller vi til ingen fotografering.
Når vi som klub fotograferer, sker det altid efter aftale med jer som forældre og vi indhenter altid fototilladelse.
Omklædning i Hjortespring badet
Du kan gå til omklædning 15 min. før dit hold starter.
Omklædning foregår efter følgende vejledning: • Fædre klæder om i drengeomklædningen og færdes ikke i pigeomklædningen. Skal far og datter klæde om samtidigt kan piger under 7 år klæde om i herreomklædningen, men ellers sker omklædning separat. •
Mødre klæder om i pigeomklædningen og færdes ikke i drengeomklædningen. Skal mor og søn klæde om samtidigt kan drenge under 7 år klæde om i dameomklædningen, men ellers sker omklædning separat. •
Forældre benytter kun badefaciliteterne, når de selv skal deltage i svømmeundervisningen. Omklædningsfaciliteterne må altså ikke benyttes, hvis man ikke er betalende medlem og dermed ikke skal deltage i svømmeundervisningen. •
Afvaskning i bruseren sker uden badetøj og med brug af sæbe. Også når man har været på toilettet, og skal i bassinet igen. •
Færden i barfodsområder foregår uden sko eller med indendørs fodtøj.
Både i omklædningsrummene og i svømmehallen, vil vi i øvrigt meget gerne opfordre til at rydde op efter sig selv, benytte skraldespande til affald, gå i stedet for at løbe og undgå råb og skrig, for så er det meget sjovere for os alle sammen at være i svømmehallen.
Følg i øvrigt altid personalets anvisninger.
Armbånd Som medlem med undervisning i Hjortespring badet skal du have lavet et armbånd.
Det er Herlev Idrætscenter/ badet, der står for dette, så du henvender dig i receptionen i badet inden eller til første undervisning – medbring sygesikring og 50 kr. til depositum. Alle vores medlemmer får udleveret sorte armbånd. Dermed kan badet se at du er medlem i svømmeklubben. Det betyder også, at hvis du har købt tillægsbillet for at kunne svømme i de øvrige bassiner efter din undervisning, så skal du huske at skifte armbånd.
Det sorte armbånd giver kun adgang til det bassin du har undervisning i og i undervisningstiden. Vi beder jer alle om at respektere ovenstående – uanset at det er fristende at dyppe tæerne i de varme bassiner, så er det ikke tilladt uden tillægsbillet, heller ikke blot i 2 min.
Ophold på bassinkanten
I forbindelse med vores undervisning på vores børnehold ved vi godt, at rigtig mange forældre meget gerne vil være tæt på deres barn/ børn i undervisningssituationen. Vi har erfaring med at børnene oftest kan meget mere selv, hvis mor/ far ikke lige er ved siden af og vi oplever desuden ofte, at børnene søger mor/ far i stedet for træneren fordi de gerne vil vise nye øvelser mm.
Så af hensyn til børnenes koncentration i indlæringssituationen, samt af pladsmæssige årsager, henstiller vi til at forældre ikke opholder sig på bassinkanten, når der er undervisning. Det vil vi meget gerne have at I alle respekterer. Selvfølgelig kan I følge børnene ind og aflevere dem til deres træner, men derefter vil vi gerne have, at I går igen, så vi har børnenes fulde opmærksomhed. Der vil være mulighed for at følge barnet/børnene på kanten den første uge, men herefter henviser vi til: - At forældre i Herlevbadet opholder sig uden for svømmehallen eller på balkonen. - At forældre i Hjortespringbadet opholder sig i fælles-arealet på 1.sal eller på bænkene modsat undervisningen. Nyhedsbreve/ markedspladsen Som medlem af Herlev svømning vil du opleve at få tilsendt mail med tilbud om at købe forskellige varer via Markedspladsen. Indkøb her giver ofte procenter til dig som køber og vi får som klub et mindre sponsorbeløb for hver køb. Ønsker du ikke at modtage mails fra markedspladsen, skal du selv aktivt fjerne fluebenet ved markedspladsen i din profil. Som forening prøver vi at begrænse mailinformationen til vores medlemmer, men vi udsender mails i forbindelse med nye tiltag i Herlev svømning, aktiviteter og information om svømmeundervisningen. Herudover Kan I opleve at få et nyhedsbrev fra os. Det håber vi, at I tager godt imod. Ferie, helligdage og lukkeuger
Hjælp til arrangementer
Herlev svømning er en forening baseret på frivilligt arbejde. Når vi holder arrangementer i svømmeskolen, efterlyser vi ofte hjælp til forskellige opgaver og generelt oplever vi, at I som forældre er super gode til at byde ind på opgaverne. Igen i år vil vi være glade for alle de hænder, der byder ind på opgaver – store som små. Vi sætter stor pris på jeres bidrag til foreningslivet og at I vil være med til at give svømmerne nogle gode oplevelser.
Rent vand i svømmehallen
I Herlev svømning har vi et godt samarbejde med Herlev Idræts Center, der står for driften af svømmehallerne. De er kommet nye regler for svømmehalsdrift, hvilket betyder, at kloren i vandet skal sænkes fra 1 % til 0,5 %. Derfor har Herlev Idrætscenter bedt os informere om og hjælpe med at overholde kravet til afvaskning inden benyttelse af bassinerne. Hvis ikke hygiejnen overholdes, kommer bassinerne til at lukke ned pga. for høje bakterieværdier, hvilket i sidste ende betyder aflysning af undervisningen. Det vil vi helt sikkert helst undgå, hvorfor Herlev Svømning kraftigt skal henstille til, at svømmere foretager afvaskning uden badetøj, inden de hopper i bassinerne. Reglerne gælder for både Herlev Badet og Hjortespring badet. På forhånd tak for hjælpen! I kan læse mere i folderen ”Rent vand er vi fælles om” eller på herlev.dk/godhygiejne.