Voksen/Barn-hold er for børn i alderen 3-5 år, som har følgeskab af en voksen (person over 18 år). Barnet skal af hensyn til rensningstiden på vores bassiner være blefri for at kunne deltage på holdet.
Undervisningens mål er at gøre barnet fortroligt med vandet. Dette betyder, at barnet ikke er bange for vandet og at eks. kraftige vandsprøjt, bølger og korte dyk under vand kun registreres som sjove oplevelser. Desuden sigter undervisningen mod, at barnet kan bevæge sig naturligt i vandet, gennem vandet og langs bunden, lege opfindsomt og afslappet og kan bevæge sig "svømmende".
Indlæringen sker gennem fantasifulde lege og sjove øvelser og fortrolighed med vandet opnås rimeligt hurtigt for 3-5 årige børn.
På grund af børnenes alder er det den voksne, der er barnets fortrolige medhjælp i bassinet. Træneren viser og hjælper med de forskellige øvelser.
Hold 501 til og med 514 er i Herlevbadet og øvrige hold er i Hjortespringbadet.